Autoværksted med speciale i luksusbiler

Vores professionelle team er altid klar til at hjælpe dig

Hos Dansk Turbo Teknik tilbyder vi salg, leasing og ikke mindst service og reparation af dine luksusbiler. Vi er specialiserede i service af biler fra mærker som BMW, Audi, Range Rover, Porsche og Mercedes, og på vores autoværksted på Amager, står vores professionelle team altid klar til at hjælpe dig.

Vores autoværksted er beliggende i Kastrup, hvor vi dagligt tager kunder ind fra hele København og Sjælland. Vi har et stærkt kendskab til ældre specialbiler så ved service og reparation af disse, tager vi også gerne kunder ind fra hele landet.

Eksperter i service af alle bilmærker

Hos DTT har vi en vision om at kunne lave service på alle biler, og der findes hverken nogle årgange, mærker eller opgaver, vi ikke kan klare. Vi består af et professionelt team, og vores dygtige mekanikere bliver løbende oplært i branchens nyeste krav, teknikker og systemer. Derfor kan vi altid levere en service, der er fuld up-to-date. Du får naturligvis også altid et stempel i servicebogen fra os, så din bils garanti forbliver fuldgyldig efter endt service.

På vores autoværksted i Kastrup har vi blandt andet en stor viden om:

  • Motortuning og optimering af dieselbiler.
  • Installation af hi-fi-, multimedie- og navigationssystemer.
  • Ombygning af firehjulstrækker til gulpladebiler
  • Generel optimering af køreglæde hos den enkelte kunde.

Udover den almindelige årlige service, tilbyder vi også at udføre følgende typer opgaver:

  • Servicering af aircondition
  • Gearkasse service
  • Motorrens
  • Forsikringsskader
  • Klargøring

Overlad trygt bilen til vores autoværksted på Amager

På vores autoværksted i Kastrup er vi vant til at håndtere mange biler i løbet af en dag. Derfor sørger vi naturligvis for at passe godt på din bil, mens den er på værksted. Vores fokus er altid at levere en højkvalitets service af din bil, og vi stræber efter altid at have tilfredse kunder. Vi tilbyder også lånebil til de af vores kunder, der har brug for det.

Har du spørgsmål til service, reparation eller installationer, er du altid velkommen til at kontakte vores værksted, hvor der altid sidder kompetente medarbejdere klar med svar.