Flexleasing

Hvad er flexleasing?

I 2008 blev det muligt for danske leasingselskaber at udbyde flexleasing også kaldet leasing med forholdsmæssig afgift. I stedet for at betale hele registreringsafgift på bilen, betales der kun delafgift i den periode den indgår på en leasingordning.

Delafgiften opkræves af SKAT og består af 2 elementer:

  • Afgift
  • Rente af restafgiften

Der betales afgift pr. hele påbegyndt måned af den samlede afgift, og satsen er afhængig af bilen alder.

Hertil betales et rentetillæg til for den del af registreringsafgiften som ikke betales, også kaldet restafgift, som pt. er 3,6%.

 

Hvordan fungerer det?

Bilen indregistreres med leasingselskabet som ejer og leasingtager som bruger. Der kan indgås leasingaftaler ned til 1 mdr. og der er ligeledes mulighed for at lave stilstandsperioder.

Når leasingkontrakten udløber:

  • Køretøjet afmeldes.
  • Betaling af resterende registreringsafgift.
  • Kontrakt forlænges på samme vilkår op til 6 mdr.
  • Ny vurdering af registreringsafgift og ny leasingkontrakt.